Ville du hjælpe en mor på 5 sal ned med sin klapvogn, fordi elevatoren var gået i stykker? Det ville min mand

 I går var vi på Zoologisk museum med Vigfus. Jeg har aldrig været på et museum i så kort tid, selvom det passende mig fint. Vigfus var helt vild. Han løb gennem gangende og pegede på udstoppede dinosaurusser , løver, fugle og aber imens han råbte se se se og wow wow wow. Undeligt nok, var det myretuen han dvælede længst ved. Børn er fandme mærkelige. Han har aldrig set så store dyr før, og alligevel er det myretuen, der fanger hans opmærksomhed.

På vej ned ser vi, at elevatoren ikke virker og der står en mor med en klapvogn og et sovende barn. Vi befinder os på 5 sal, men siger til hende ,at vi nok skal sige det i receptionen når vi kommer ned. Nede er de godt klar over problemet og har problemer med at løse det. En eller anden nævenyttig medarbejder meddeler til sin kollega, at det også er spild af tid, at have en elevator. Folk kan sgu da bare bruge deres ben. Han havde øjnsynligt ikke nogen børn selv. Gad godt se en 1 1/2 årige dreng lige springe op på 5 sal, eller for den sags skyld et par tvillinger på 10 mrd. Bare en tanke.

Nå men min mand siger så " skat jeg løber lige op og hjælper dem ned med klapvognen". Så han farer op på 5 sal igen, for at hjælpe kvinden og barnet ned. De er glade. Jeg er stolt som bare fanden og min mand skænker det ikke en tanke, for det er en naturlig ting for ham at gøre.

Hånden på hjertet .Hvor mange af jer ville overhovedet overveje, efter I var kommet ned, at gå op igen for at hjælpe? Og hvis I overvejede det, hvor mange ville så gøre det? Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke skænkede det en tanke. Jeg er på ingen måde lige så sej som min mand. Men han inspirerer mig og jeg prøver at tænke på det hver dag. I netto. I toget. På gaden. Jeg vil gerne være med til at gøre livet nemmere for andre. Men ok, så glippede den sgu lige på Museet - Der var dælmende også så langt op. Jeg tænker over det næste gang , det lover jeg.

I dag så jeg så mig selv, komme trampende i pedalerne, med slud i ansigtet, med min søn i cyklen i gråt mørkt vejr. Det gik op for mig, at jeg er hende moren fra filmen, dog med en lidt lækre cykel og  knap så kiksede 70 er briller på. Men det er mig. Mig der ingen bil har, men en cykel. Mig der bor i et land, hvor det er normalt, at det 50 % af året er mørkt og koldt. Det er mit liv og det gik op for mig, at det faktisk ikke er så slemt.  Det billede som jeg har frygtede i så mange år, er i virkeligheden helt ok. Hvis altså bare man er ordentlig klædt på..Og måske var det defor jeg var i strålende humør, for da jeg hentede min søn, stod han i  lyserødt tylskørt. Pædagoerne sagde straks " han har selv taget det på". Som om jeg ikke syntes det var iorden. Endelig lev det ud. Alle drenge skal igennem en lyserød tylskørts periode. Skal de ikke?

Jeg kan afsløre, at min mand ikke er enig. 

Hvorfor er mænd så bange for lyserød tyl? Hvorfor må min mand gå i lyserøde skjorter, hvis min søn ikke må have tylskørt på? Og jeg mener altså stadig at lilla er unisex. Basta.

Når det så er sagt, var der desværre kommet lidt mange blegfede englændere der ville feste og bassen hamrede derudaf til kl 05 om morgenen. Phi Phi verdens tredje smukkest ø, er blevet en party ø. Øv hvor er det synd og øv øv øv..så er det slut med Thailand. Men solen kan de sgu ikke tage fra os..så der var masser af overskud, da vi vendte hjem efter 15 dage.

Så er vi hjemme igen til de barske realiteter. Realitere som er ubærlige, nedslidende og skide irreterende. Hvad sker der lige for fodtøjshamstringsmødrene? Jeg skal finde et par vintersko til Vigfus, fordi han er voksede ud af alle sine sko. Det er ret presserende, da det ikke virker så ansvarlidt at aflevere han i Vuggeren på bare tær. Så jeg hamre rundt med ham mandag efter ferien i 6 forskellige butikker og får overbærende at vide, at jeg er lidt sent ude og at der er udsolgt i hans størrelse. Undskyld mig, vi skriver start november, og der har ikke været en eneste dag med frost endnu. Så prøv lige at slap af med at hamstre støvler, så vi andre, der har været i Thailand også kan få nogle til vores børn.

 Det ender med jeg må købe nogle overgangsko til 300 kr, som måske mere var en meeeget tidlig overgangssko end vintersko. Vuggestuen kigger ihvertilfælde på mig som om jeg er skør og siger; Jamen Mille de skal jo have vintersko og flyverdragt på nu. Åhhh nej også flyverdragt.shit fuck..har flyverdragtshamstringsmødrene også været hurtige?

Og jeg kan konstatere at det har de..

Så det er nogle barske realiteter vi kommer hjem til, udover de mindre detaljer som vejret, julediskussionen, stigende arbejdsløshed og venner i krise.

Så c vitaminerne, farven, glæden og overskudet er allerede skyldet ud i randestenen sammen med regnen.

ps. Min søn forstår ikke hvorfor der ikke er nogen der vinker til ham mere. Så når han kommer ind i Netto, råber han så højt han kan. HEJ HEJ HEJ indtil han har fået et lille annerkendende smil..men det bliver heller ikke til mere, for de andre har heller ikke noget overskud..

Og jeg kan sige til alle mænd, at har man haft roskildesyge, eller hvad fanden det nu hedder, så har man været meget tæt på at føde. Altså ikke i bogstavligeste forstand, men fordi man bliver så afkræftede og det bare er så tarveligt...at ligge der og ralle ude på badeværelset, hvis man er så heldig at nå helt derud.

Jeg kan dog konstatere at børn ikke har det ligeså slemt når de er syge som voksne. I går lige inden vi skulle spise kastede Vigfus op ud over det hele, hvorefter han satte sig til bords og spiste en hel potion risengrød. Puha der var sgu ikke nogen der skulle tilbyde mig risengrød lige efter jeg havde kastede op.

Hmm håber ikke vi smitter hele flyet på vej derned og bliver sat i karantæne et eller andet sted i Rusland. Det ville sgu være typisk os..

Ps: Mor hvorfor kalder de mig Bigfoot i Vuggeren?

Til alle dem der bliver i dk ha´det smukt i regfulde, mørke, efterårsagtige Danmark

 Qua mit job er jeg vant til at der ligger Cosmopolitan, Women, Sirene, Eurowomen, Dansk og andre magasiner på mit skrivebord. Jeg har altid læst dem og ikke tænkt på om hvorvidt jeg var målgruppe eller ej. Syntes det var fint lige, at blive opdateret på hvilke jeans der klæder min figur, hvordan man får sagt fra over for en veninde og blive inspireret af hvad moden byder på.

Nu læser jeg dem ikke allesammen mere, fordi mit skrivebord som sagt ikke længere har mig siddende. Men så ville jeg forleden dag, forkæle mig selv med et par magasiner og smuttede ned til min lokale bladpusher. Det bugnede med magasiner og jeg tjekkede alle forsiderne ud for at se hvad der appelerede til mig..Efter 10 minutter, med overskrifter som " 10 måder at score en mand på" "Hvor er det hot at gå i byen?" "Læbestift til al slags vejr""Få de bedste backstage beautytips" og "hvad tænder mænd på" måtte jeg konstatere at ingen af disse overskrifter appelerede til mig. Syntes ligefrem det var uopfindsomt, ligegyldig ja ligefrem barnligt. 10 måder at score en mand på, hvor herre bevares ( hvor gammel er man lige når man bruger udtrykket hvor herre bevares). Han er jo scoret og jeg kan jo bare spørge ham, om han er til missionær eller sygeplejeskekostumet.

Men hov så var der en overskrift der fangede min opmærksomhed "jeg skulle lære at elske mit barn" og "ammehjernen er en skrøne". Bladet var Femina, og alle smarte unge piger ved, at det blad er et mor blad. Det er ikke særlig trendy eller smart. Det er oldscool og minder om ens barndomshjem. Det er ikke engang blevet retro endnu. Øv fuck, det kan ikke passe at jeg, storbycool mor skal til at læse Femina. Jeg blev så deprimeret at jeg gik uden et eneste Magasin. Sparede 50 kroner som jeg så kan bruge på en lækker latte på en smart cafe med et låne magasin.

Hvordan kan det egentlig være at alle magasiner i denne månede skriver om Malou Aamund?? Hvorfor er der ikke nogen der skriver om Lene E eller Fr hyttemeier..Nå jo det gør Femina.

Tilbage til overskudsmor..Den står seriøst på hjemmelavede speltboller og cacao (ikke for meget selvfølgelig!!) Er meget sammen med min søn, arbejder et par timer om dagen. (Læs: skriver ansøgninger og er selvstændig). Ser veninderne, stabler lige en let tre retters menu på benene i lørdags til en 15 venner..Ikke noget særligt, bare lidt champagne, Cappacio, lammekølle, og selvfølgelig hjemmelavede brownies. Hvor er det iøvrigt fantastisk hverken at være gravid eller ammende..Hvor er det fedt bare at drikke Mojotos, white russian og champagne. Hvor er det fedt at være fuld. Det er jo totalt undervurderet..Eller det er ihvertilfælde fedt hvis man ikke skal op kl 06 næste dag. Det er fedt når man får paset sit barn, og kan ligge i sengen hele dagen..og være overskudsmor når han kommer hjem igen.

Og for at får lidt mere overskud til vinteren tager hele familien snart til Thailand, og får lidt varme, sol, dejlig mad, dyrker lidt overskuds yoga, dyrker måske ligefrem lidt overskuds sex, drikker lidt grøn te og og  får noget total overskuds massage..

Jeg er et levende overskudshelvede....Jeg må snart få et job, så jeg kan blive en fortravlede, storbysmor med dårlig samvittighed igen..Puha ja det er  det, jeg skal..gider ikke være sådan en røvirreterende yoga grøn te bage speltboller overskudsmor..Føj de er irreterende.

Inden mødet havde vi fået en seddel med hjem om, hvad der skulle ske på mødet. Der skulle bl.a vælges nye bestyrelses medlemmer til bestyrelsen, samt findes en til at holde styr på madordning og økonomi.( det er så ikke lige in stærke side, jo mad men ikke penge) Jeg havde på forhånd sagt til min mand, at det skulle jeg bare ikke. Jeg skal for en gang skyld holde mig tilbage. For en gang skyld lade nogen andre tage det tunge læs..Åhh jeg håber der er nogen der melder sig frivilligt. Hader den der tavshed, når der bliver spurgt om, hvem der  kunne tænke sig at være medlem, eller give en hånd med til et eller andet. Så nej ikke denne gang, sådan må det være..niks nej, niet, non...

Til mødet bliver der så spurgt om hvorvidt der er nogen der er interesseret i at få posten..(inden da var der valgt en referant: mig, som skulle berette i det store mødelokale, hvad vi havde talt om på stuerne)1 sek tavshed, to sekunders tavshed, 3 sekunders tavshed...Åhh jeg holder det ikke ud..så jeg siger: Nå men jeg vil da gerne, hvis der ikke er nogen der ligefrem brænder for det. (som om nogen gjorde det). Min mand kigger mærkeligt på mig og siger er du skør..Det ville du jo ikke..

Nå men ok jeg vil altså gerne, hvis der altså ikke er nogen, der brænder for det. Tavshed...Det er så hermed vedtaget..Fuck...jeg kunne id et mindste havde ventede til det var gået 10 sekunder. Det kunne jo godt være at der så var en anden der havde meldt sig. Tålmodigheden længe leve. ( jeg må altså arbejde med det)

Så nu er jeg valgt til bestyrelses medlem i Vuggeren. Jeg aner ikke hvad det går ud på, jeg aner ikke hvad jeg skal lave. Men jeg ved at det er 5 gange om året, at jeg muligvis får en form for indflydelse på mit barns liv i Vuggeren, og ikke at forglemme der er vino og snacks til møderne..Meget moderne!!

Det lyder sgu da ok..Måske får jeg 4 nye veninder, for der var selvfølgelig  kun kvinder der blev valgt..Måske kan mænd bare ikke så godt lide vin og snacks, Måske lærer jeg nogen om hvad en bestyrelse er. måske lærer jeg noget om politikkernes love contra vuggestuens behov..Måske lærer jeg bare noget nyt..Jeg har ihvertilfælde lært, at mænd ikke er så vilde med vino og snack..kombineret med børnesnak...

Ferien i sydfrankrig kunne godt have været sjovt, hvis det ikke lige var fordi der var masser af familieproblemer, en opringning fra chefen om at radioen lukkede og at jeg blev opsagt fra dags dato, en ovebo der ringede for at fortælle at vores lejlighed stod i vand og at vi  nok havde en vandskade, en klapvogn der blev smadret til uigenkendelighed i lufthavnen og ingen af de 17 forsikringer vi har,  mente de skullle betale det. En ørebetændelse der startede på vej hjem i flyet, og udviklede sig til det vildeste smerte helvede hen over de næste par uger, med daglige ørelægebesøg, dræn i ørene og en helvedes masse smertestillende. Jeg har ikke haft så ondt siden jeg for 9 år siden blev stukket ned af en skitsofren kvinde. Lyder det som et Maridt?? Det var det også. Og så fik vi selvfølgelig også lige en fart bøde på 2700 kr i frankrig for at have kørt 6 km for stærkt. Laughing out loud.

Men nu er ørene fine, familien er som den er, klapvognen er blevet lavet, vandskaden viste sig at være mindre end forventede og alt i alt ser det lysere ud.

Men det fede ved sådan en periode hvor det hele sejler, er at jeg bliver stædig og synes faktisk det er super udfordrende ikke at vide hvor jeg skal hen nu. ikke vide hvor min næste opgave ligger ikke vide om det er imorgen jeg får et nyt job. Også er det da for fedt at have maaaaasssser af tid til pomfritten. Tage nogle dage ud af kalenderen og råhygge.

Forleden dag cyklede Vigfus og jeg en tur til Sankt Hans torv og gik på cafe og drak varm cacao, og han var så sød..Hvor vildt er det lige at man kan tage sit barn med ud på en cafe og ligefrem synes det er hyggeligt. HVor fedt er det lige bare at kunne tage afsted til thailand med sin familie når det passer en , for ingen penge, fordi vi kan rejse når som helst.

Hold  da op livet er smukt..

Så skulle jeg for første gang ringe ned i vuggestuen og sige at " det var Vigfus`mor og at min søn var syg" og jeg kan altså stadig synes det er super komisk, at sige at jeg er nogens mor. At det er mig der har ansvaret for den lille pomfrit og tænker hele tiden hvornår opdager de, at jeg bare selv er et barn. Og ikke nok med det ringede jeg til mit arbejde og havde første barns sygedag - gud hvor føler jeg mig voksen og ansvarsfuld. Mon det bliver mere naturligt med nr to eller synes man stadig det er komisk når man omtaler sig selv som mor?

Men efter sådan en uge med sygdom var jeg ret kvæstet, og vi skulle til bryllup lørdag. Så Vigfus fik penselin og blev sendt til Møn med mormor og morfar lørdag middag. Og det her er det vildeste. Alle der har børn og mand ved at der er en forfærdelig sjælden, men så tiltrængt ting i ens liv. Jeg var alene i 4 timer (manden var på job) og vores lejlighed burde have fået en kærlig hånd, men i stedet valgte jeg at nyde det fuldt ud. Jeg løb en tur. Jeg spiste noget lækkert mad. Jeg lå på sofaen og læste en bog. Jeg tog en lille lur. Jeg gik i bad og spillede højt musik. Jeg gjorde mig lækker til om aftenen og jeg valgte et luksus element og tog en taxa til bryllup i silende regn.

Næste dag sov vi til kl 11, min mand tog på arbejde. Jeg gik på tanken efter cacao, politikken og croissanter. Tilbage i seng og spise morgenmad. Da jeg lå der helt alene med min avis og morgenmad, var jeg så lykkelig. Det mindede mig om min singletid, med masser af fester, men her lå jeg så alene, men dog med mand og barn - Den tid kommer ikke tilbage, men wow hvor var det fedt lige at få et glimt af det igen. Og wow hvor er det fedt at være alene engang imellem, og wow hvor fedt at have tømmermænd og være alene.

Jeg skal fandme huske at være mere alene....Nogen gode råd