Hvor blev overskudet af..
Hjemvendt fra en fantastisk tur til Thailand. En tur der var karakteriseret af 34 grader, søde thai mennesker der ville holde vores søn hele tiden, billig mad, masser af strand og trekking. Hvor sødt er det lige, at ens søn sidder på skulderne af sin far og råber bye bye til alle han ser..Da han først havde vænnet sig til opmærksomheden blev han den vilde entertainer..hmm hvor mon det kommer fra?
Når det så er sagt, var der desværre kommet lidt mange blegfede englændere der ville feste og bassen hamrede derudaf til kl 05 om morgenen. Phi Phi verdens tredje smukkest ø, er blevet en party ø. Øv hvor er det synd og øv øv øv..så er det slut med Thailand. Men solen kan de sgu ikke tage fra os..så der var masser af overskud, da vi vendte hjem efter 15 dage.
Så er vi hjemme igen til de barske realiteter. Realitere som er ubærlige, nedslidende og skide irreterende. Hvad sker der lige for fodtøjshamstringsmødrene? Jeg skal finde et par vintersko til Vigfus, fordi han er voksede ud af alle sine sko. Det er ret presserende, da det ikke virker så ansvarlidt at aflevere han i Vuggeren på bare tær. Så jeg hamre rundt med ham mandag efter ferien i 6 forskellige butikker og får overbærende at vide, at jeg er lidt sent ude og at der er udsolgt i hans størrelse. Undskyld mig, vi skriver start november, og der har ikke været en eneste dag med frost endnu. Så prøv lige at slap af med at hamstre støvler, så vi andre, der har været i Thailand også kan få nogle til vores børn.
Det ender med jeg må købe nogle overgangsko til 300 kr, som måske mere var en meeeget tidlig overgangssko end vintersko. Vuggestuen kigger ihvertilfælde på mig som om jeg er skør og siger; Jamen Mille de skal jo have vintersko og flyverdragt på nu. Åhhh nej også flyverdragt.shit fuck..har flyverdragtshamstringsmødrene også været hurtige?
Og jeg kan konstatere at det har de..
Så det er nogle barske realiteter vi kommer hjem til, udover de mindre detaljer som vejret, julediskussionen, stigende arbejdsløshed og venner i krise.
Så c vitaminerne, farven, glæden og overskudet er allerede skyldet ud i randestenen sammen med regnen.
ps. Min søn forstår ikke hvorfor der ikke er nogen der vinker til ham mere. Så når han kommer ind i Netto, råber han så højt han kan. HEJ HEJ HEJ indtil han har fået et lille annerkendende smil..men det bliver heller ikke til mere, for de andre har heller ikke noget overskud..
