Er der grænser for hvor meget man må blive fejret på en månede?
D 2 august blev jeg en sat kvinde. jeg hedder nu det samme som min søn og han er ikke længere en bastard unge. Jeg skiftede efternavn og sagde ja til min mand på en ret utraditionel måde.
Vi blev viede af en homoseksuel operasanger, som var helt igennem fantastisk og gjorde det bedre end enhver borgmester i dette land kunne gøre. Vi blev viede under åben himmel i smukt vejr. Vi blev fejrede i et kæmpe telt med masser af gæster, østers, champagne oprtrædende venner med sangstemmer, der aldrig ville få en chance i x faktor, men gjorde vores fest helt igennem speciel og skøn. Der var grin gråd, mere solo sang og et kagebord som gæsterne beskrev som perverst. ja ja bare fordi jeg både ville have Tiramisu, creme brûlee, ckokolade kage, tærte, sorbet, og en masse andre kager...
brudevalsen var mere sjovt end det var kønt - vi havde ikke nåede at tjekke den der bryllupsvideo ud og havde ikke brugt 3 uger på en danseskole i provinsen på at lære det. Men det tager jo også bare 30 sekunder, så kan gæsterne ikke vente længere på at klippe slips og sokker i stykker - så ville det sgu være surt at have gjort mere ud af det.
Det var en helt igennem smuk og fantastisk dag og så utroligt hårdt at stå for det hele selv. faktisk tror jeg, at jeg skal være bryllupsplanlægger i stedet for radiovært. Synes selv jeg var ret sej til det.
Ugen efter havde jeg så fødselsdag og der var ikke rigtig nogen der gad gå op i det. Jeg er et rigtig fødselsdagsmenneske og elsker at blive fejret og fejre mig selv. Mine forældre var taget til frankrig, mine venner glemte at ringe, altså lige bortset fra pigerne der kom til Mohitos og bryllupssladder, min kæreste synes ikke jeg skulle have en gave, så jeg sagde ok fint nok - det er fair.
Så vågnede min søn kl 06, hvorefter jeg stod alene op med ham fordi min mand gerne ville sove - nå ok tillykke skat- der roede ad helvede til. ikke et lille flag eller jeg elsker dig. Ikke bare en lille annerkendelse. ikke en skid. Er det sådan det er at blive gift? Så er man bare lige glad med om ens kæreste er glad og bliver fejret? Eller er der grænser for hvor meget man kan tillade sig at blive fejret på en månede?
Måske men det var dyrt ikke at købe mig en gave, for jeg tog bare vores madkontokort og gik ned og købte en gave til mig selv. Et par lækre støvler til efteråret pris:2000 kr.
Kan det passe at når man får et barn har man ikke længere fødselsdag selv?
